Kollektion: PINOT NOIR (Spätburgunder)

Spätburgunder er den tyske betegnelse for Pinot Noir - en vin, der af mange opfattes som kongen blandt burgunderdruerne. Hovedparten af produktionen anvendes til rødvin, men der laves også både Rosé, Sekt, og hvide vine (Blanc de Noir) i Tyskland. I Crimewine er langt hovedparten af vores rødvine lavet på Spätburgunder, og vi har alt lige fra litervine til Grosses Gewächs. Generelt skal man forvente en rødvin af lettere type, og Spätburgunder fra Kaiserstuhl sammenlignes ofte med røde vine fra Bourgogne - en sammenligning, den tyske vin klarer helt fint. Til gengæld er de tyske vine væsentlig billigere end tilsvarende vine fra Bourgogne - endnu, i hvert fald...