Fleggaard
Fleggaard
Fleggaard er en supermarkedskæde i Tyskland, blandt danskere mest kendt for deres store butikker tæt ved den dansk-tyske grænse. Den på billedet er butikken i Harrislee. Her har man (i dec. 2023) ikke mindre end 672 forskellige vine til salg, oftest – for danskere – til en favorabel pris. Det er dog kun 65 vine, der er tyske, og blandt dem finder man ikke en eneste "crimewine". I det samlede udvalg findes enkelte af de ”alternative crimewines” såsom den australske ”19 Crimes Revolutionary Rosé”. Det er prisen for denne vin, der er angivet: 49,99 kr.
Fleggaard er altså umiddelbart ikke et godt sted at bevæge hen, hvis man vil købe rigtige "crimewines "– og også kun i meget begrænset udstrækning, hvis det drejer sig om ”alternativer” og ”konkurrenter”. Når vi alligevel nævner Fleggaard her, er det for at gøre opmærksom på, at man selvfølgelig mange steder i Tyskland, i vinbutikker og, endnu mere selvfølgeligt, på vingårde – eller gennem danske forbindelser til disse – vil kunne score "crimewines" og det der (efter)ligner. Og ofte – men forbløffende nok langt fra altid – til en billigere pris. ”Sådan er det jo”, som Margrethe Vestager ville sige.