Limberg XVIIII Rotwein - Cuvée QbA Barrique - Weingut Bercher
Limberg XVIIII Rotwein - Cuvée QbA Barrique - Weingut Bercher
Arne Bercher overtog omkring årtusindskiftet ansvaret for vinificeringen af vinene i kælderen hos Bercher-familien efter at have taget en uddannelse som ønolog. Sideløbende med uddannelsen havde han i mange år lært lektien i vinkælderen af sin far, der er en anmelderrost vinproducent, bl.a. kendt for sine rødvine. Arne har fortsat traditionen fra sin far, men ønskede at eksperimentere og stillede sig selv den udfordring, som tiltrækker mange ønologer: Kan man skabe en stor og særlig vin ved at blande forskelligt druemateriale og jonglere med forskellige egetræsfade? Arne startede processen med vinhøsten i 2000 og kaldte vinen Limberg I. Talangivelsen marker altså det år, hvor druerne er høstet (Limberg X er fra 2010 osv.). På tysk betyder Cuvée en vin lavet på flere slags druer, og vinen er stukket sammen af Cabernet sauvignon, Merlot, Pinot noir og Lemberger, men andelen af druesorterne varierer fra år til år (dog altid mindst 60 % Cabernet sauvignon). Resultatet er en fremragende kraftkarl af en vin, der har givet Arne Bercher omtale, bl.a. fordi vinen har været serveret på top-restauranter i London. Den er dyb, fyldig (afrundet tannin), fuld af bær (bl.a. Cabernet sauvignons typiske kirsebær). Det stadigt varmere klima i Kaiserstuhl har gjort denne vintype (på druer som Cabernet sauvignon) til fremtidens vin for området. Prøv den til alle slags kødretter med power (Pssst! Suveræn til lam...).
Bercher skriver kort og godt om denne vinen: 18 Monate im Barrique gereift. Angenehm ausgeglichen. Herzhafte, saftige Länge, mit bereits sich rundenden Taninen. Cuveé aus Cabernet-Sauvignon, Merlot, Lemberger & Spätburgunder.