19 Crimes
19 Crimes
19 forbrydelser, der gjorde lovløse englændere til australske kolonister. Fra 1783 blev man i England sat på en båd til Australien i stedet for at blive dømt til døden, hvis man gjorde sig skyldig i én af 19 de forbrydelser. Mange af de landsforviste omkom til søs, på deres rejse til Australien. De, der nåede frem, skulle i gang med at bygge et nyt liv op. 19 Crimes vinene er en fortælling om de landsforviste, deres forbrydelse og om det liv, de byggede op efter at have overlevet turen til Australien. Der findes flere forskellige vine under ”19 Crimes” - hver fremhæver en af de landsforviste og deres historie. Fx fortæller ”19Crimes Behind Bars Red” historien om landsforviste John Boyle O´Reilly.
19 Crimes-vine kommer fra det sydøstlige Australien. De vigtigste vinproducerende områder i landet ligger her langs de frugtbare kyster. Vinene fra 19 Crimes fremstilles hovedsageligt af røde sorter: Shiraz, Pinot Noir og Cabernet Sauvignon - men der er også en Chardonnay i porteføljen.
Mærkets seneste bedrift er et samarbejde med rapperen Snoop Dogg, med hvem en serie californiske vine blev lanceret under navnet 19 Crimes. Som et resultat heraf kan man nu finde en cuvée af Petite Sirah og Zinfandel samt en rosé lavet af Zinfandel, Pinot Noir og Grenache på hylderne.
Mht. smagen og forholdet mellem kvalitet og pris: Det er nok ikke tilfældigt, at Crimewine ikke forhandler disse vine – men det er de vine, vi kender til, hvor man kan lære mest om konkrete kriminelle hændelser.
En del af vinene kan i Danmark – hvis man er heldig - købes til en pris omkring den angivne (dec. 2023). Snoop Dog-versionerne er dog gennemgående noget dyrere.